Er du kageglad? Kæmp dig igennem 21 forskellige slags kager – 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde, når Gram Slot serverer sønderjysk kaffebord. Du har 3 timer og heldigvis er der økologisk kaffe og the ad libitum til at skylle efter med. Tag plads i den gamle herregårds stald eller Den Holstenske Lade og grib din kagegaffel – Der er serveret!

Traditionen med sønderjysk kaffebord startede i 1870’erne. I denne periode var Sønderjylland tysk område, og der var begrænsede muligheder for at forsamles og være ‘danske’. Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol. Til gengæld måtte sønderjyderne godt forsamles om kaffe og kage, og på den måde opstod det sønderjyske kaffebord. Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kageorgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden i bagværk.

Er du klar til at smage en sønderjysk specialitet?

SÆSON:
Januar – juni og september – december

Den første søndag i måneden kl. 14.00 – I den gamle herregårds stald.
I sommerperioden ugerne 27 – 32 er kaffebordet på torsdage kl. 14.00 – 17.00 – I Den Holstenske Lade

PRAKTISK INFO:
Tilmelding er nødvendig – Bestil her

PRIS
Voksen: 160 kr. – prisen er per person, alt inklusiv
Børn (3-12 år): 99 kr. – prisen er per barn, alt inklusiv

LINKS:
Sønderjysk kaffebord

ADRESSE:
Slotsvej 54, 6510 Gram