Mountainbikeruten i Pamhule Skov skal opleves! Mountainbike ruten i Pamhuleskov er en fart- og naturmæssig oplevelse, som består af 83% singletracks og resten af skovveje med grusbelægning. På den afmærkede rute møder du udfordrende terræn, som garanterer underholdende kørsel fra start til slut.

Navnet Pamhule Skov referer til ”skoven ved kløften (hulen) i de kuperede bakker (pamp)” – og der er garanti for udfordringer med en middelsvær rute med en samlet stigning på 153 højdemeter. Der er udfordringer for alle, også den mere rutinerede MTB-rytter. Undervejs skal rytteren bl.a. op af ”Udsigten” og ”Bjerget”, som kan tage pusten fra de fleste.  Flere steder køres langs imponerende skrænter skabt under sidste istid med udsigt til områdets øvrige flotte natur bl.a. søområdet Hindemade.

SÆSON:
Hele året

PRAKTISK INFO:
Ruten er 11,1 km og afmærket med
tydelige hvide retningspile og MTB-piktogrammer

SVÆRHEDSGRAD:
Middelsvær rute med en samlet stigning på 153
højdemeter

LINKS:
Se kort over ruten

ADRESSE:
Pamhule skov, Pamhulevej 96, 6100 Haderslev
P-plads: Kør til højre ned mod Dyrehaven ved Pamhulevej 96