Hop på cyklen og udforsk de mange spændende områder, actionprægede oplevelser og den smukke natur, rundt i hele ACTURE PARK. Alle cykelruter er udvalgt, testet og tilrettelagt, så du får de bedst mulige cykeloplevelser. Her er noget for alle – og der er masser af muligheder for spændende pauser og stoppesteder undervejs.

Få en dejlig naturoplevelse med cykelruten rundt om Haderslev Dam. Her kommer du forbi Haderslev Dyrehave, hvor der flere steder er opsat borde og bænke til fri afbenyttelse. Hent kort og beskrivelse af Haderslev Dam (12,8 km.)

Har du lyst til at prøve en kort rute med meget at se og opleve? Så prøv turen hvor du kommer forbi Damparken, Haderslev gågade og det imponerende gadesportsmekka StreetDome. Husk kameraet! Hent kort og beskrivelse af Skulptur ruten (5,5 km.)

Tag hele turen gennem Jylland på Hærvejen – eller nøjes med en etape gennem ACTURE PARK. Hent kort og beskrivelse af Hærvejen Jels – Vojens (17,6 km.)

SÆSON:
Hele året

PRAKTISK INFO:
Her har du mulighed for at leje cykler:
Danhostel Haderslev
Hotel Norden

Udlejning af mountainbike:
Skovcykling.dk