I ACTURE PARK samarbejder vi om at skabe den vildeste oplevelsespark

ACTURE PARK kombinerer de unikke naturoplevelser med den store koncentration af actionprægede aktiviteter langs Tunneldalen fra Haderslev Fjord i øst til Skrydstrup ved Vojens i vest. Her er 50 aktiviteter, som til sammen danner en oplevelsespark med en udstrækning på ca. 110 km2, og vi arbejder konstant på at sætte flere aktiviteter i spil.

Har du en aktivitet, der passer ind i konceptet, kan du blive partner i ACTURE PARK og blive en del af markedsføringen og et netværk, der styrker hinanden.

Som partner i ACTURE PARK får du hjælp og vejledning til at skabe en bedre forretning. Vi har fokus på produktudvikling, forretningsudvikling og markedsføring, hvor de grundlæggende spørgsmål er:
Hvad kan du gøre for at få flere gæster?
Hvordan giver du gæsterne grund til at blive længere?
Hvordan giver du gæsterne mulighed for at handle mere hos dig?
Hvordan giver du gæsterne lyst til at anbefale dine tilbud til andre?
Hvordan får du gæsterne til at komme igen?

Haderslev Erhvervsråd står i spidsen for udvikling og markedsføring af ACTURE PARK med opbakning fra Haderslev Kommune, Destination Sønderjylland, VisitHaderslev og de lokale aktører i oplevelsesindustrien.