ACTURE PARK collage

ACTURE PARK - mere action naturligvis

Oplevelser med den vildeste action

ACTURE PARK er den vildeste oplevelsespark i Sønderjylland for dig, der har lyst til at udfordre dig selv fysisk eller mentalt. ACTURE PARK byder på et væld af aktive oplevelser i fantastiske naturområder, som ligger spredt på på 110 km2 langs Tunneldalen fra Haderslev til Vojens. I kan være sammen eller hver for sig, I kan blive underholdt eller udfordret, og I kan presse pulsen eller bevare roen.

 

Oplev Danmarks længste gokartbane, det højeste klatretårn, den bedste skøjtearena, F16-jagerne og det flotte StreetDome. Prøv 3D bueskydning, snorkelsafari, triathlon og de mange andre aktiviteter. Tag på eventyr med veterantog, vandcykel og vandresko - eller nyd naturen, historierne og spisestederne langs Tunneldalen, dammen og havnen. Det kalder vi en oplevelsespark!

 

En oplevelsespark uden indgang og udgang

ACTURE PARK er ikke en fysisk park, som er afgrænset med en indgang og en udgang, som vi ser hos traditionelle oplevelses- og forlystelsesparker. Det er et koncept, der samler helt unikke action- og naturprægede oplevelser og aktiviteter i Haderslev Kommune. 

 

Dyrk individuelle interesser og det fælles samvær

Rejs sammen med familien, vennerne eller som gruppe. I ACTURE PARK har I mulighed for både at dyrke individuelle interesser og det samvær, der styrkes gennem aktiviteterne.

Få mere ud af din tur til ACTURE PARK ved at læse om de mange spændende oplevelser og aktiviteter i Sønderjylland.