Skateboardskole trin 1 - nybegyndere

StreetDome Skateskole

 

Alle kan lære at skate – også uden skrammer – du bliver overrasket over, hvor let det er. I StreetDomes skaterskole lærer du at stå på skateboard og at carve sikkert rundt i skateparken. Så hop op på skateboardet til en sjov oplevelse med et adrenalin kick.

 

Trin for trin gennemgår instruktøren de grundlæggende skateboardteknikker med mange små øvelser, der gør, at du efter 30-45 minutter kan cruise og carve sikkert rundt i skateparken. Instruktøren giver jer udfordringer, tips og tricks undervejs, og du bliver udfordret på balance, logik og mod. Og I lærer de uskrevne skateparkregler, der forhindrer uheld i StreetDome og andre skateparker.

 

Tag din familie eller venner med og få en underholdende oplevelse sammen som gruppe, hvor I lærer noget, I ikke troede, I kunne.

 

 

Praktisk information

Skateboardskole trin 1 består af 45 minutters undervisning og 1 time fri skate.
 
Du får udleveret skateboard og hjelm, men du er også velkommen til at medbringe dit eget udstyr.
 
Mød op i gummisko og tøj, du kan bevæge dig i.
Aktiviteten anbefales fra 8 år. Al skatebording foregår under eget ansvar.
 
Max. 15 deltagere per hold

PRINT Kort
Find vej til Skateboardskole trin 1 - nybegyndere
Indtast din adresse og få vist ruten til Skateboardskole trin 1 - nybegyndere
Vis rute
Information
StreetDome
Christian X’s vej 41
6100 Haderslev
29911998
Galleri
Skateboardskole trin 1 - nybegyndere