Disc golf

Spil disc golf med frisbee og kurv ved Haderslev Dampark og Kløften

 

Dyst mod hinanden i den moderne og voksende idrætsgren disc golf, som er en form for traditionel golf, hvor golfkøllen og golfhullet er erstattet af en specialdesignet frisbee og disc golf kurv. Formålet er at ramme kurven med sin disc på så få kast som muligt, og vinderen er den spiller der har gennemført alle baner på færrest kast. 

 

Disc golf er en sjov og anderledes form for golf, som henvender sig til alle uanset alder og køn, men er samtidig udfordrende på teknik og præcision. 

 

I Haderslev er der etableret to baner ved hhv. Haderslev Dampark og Kløften. Medbring egen frisbee eller lej udstyr hos VisitHaderslev.

 

Praktisk information

  • Banen ved Haderslev Dampark: Borgervænget 1, 6100 Haderslev (banen ligger over omkørselsvejen ud mod Haderslev Dam)
  • Banen ved Kløften: Gasværksvej 3B, 6100 Haderslev
  • Lej udstyr ved VisitHaderslev: Bispebroen 3, 6100 Haderslev
  • Bemærk at banen ved Kløften er lukket i perioden midt juni til 1. august pga. Kløften festival.

 

Reglerne for disc golf

  • Disc golf spilles som traditionel golf, men med frisbee som bold og kurv som hul.
  • Disc golf spilles i grupper på max 4 personer.
  • Hver spiller kaster fra teestedet (starten) mod kurven (hullet).
  • Næste kast foretages derfra, hvor discen er landet.
  • Det er den spiller, der ligger længst fra kurven, der kaster først.
  • Discen er i hul, når den enten er landet i kurven, eller hænger i kæderne. Ikke hvis discen fx ligger over eller under kurven, eller kun har rørt kurven.
  • Hvis discen lander i en sø eller på en vej/cykelsti, er den "Out of Bounds". Spilleren får et strafkast, og må kaste discen fra der, hvor den forlad banen.
  • For hvert hul noteres spillerne for antallet af kast, som lægges sammen til sidst.
  • Vinderen er den spiller med færrest kast.
  • God fornøjelse!

 

PRINT Kort
Find vej til Disc golf
Indtast din adresse og få vist ruten til Disc golf
Vis rute
Information
 
Galleri
Disc golf