Ridetur i skøn natur

Oplev naturen fra en hesteryg med en ridetur i Sønder Vilstrup

 

Det er en særlig oplevelse at se naturen fra en hesteryg. En ridetur i Sønder Vilstrup indebærer masser af frisk luft, specielle naturoplevelser og hygge for hele familien.

 

Vilstrup ligger tæt på et populært sommerhusområde ved Haderslev. Her er der gode muligheder for ridning på stranden, i skoven, på veje og stier langs marker.

 

Du kan prøve rideture i skridt med en guide på enten 1 time eller 2 timer. Ruten er ikke særligt krævende, så du behøver ikke være en erfaren rytter. Det er dog vigtigt, at du er tryg ved heste.

 

Til turen på 2 timer har du mulighed for at tilkøbe en madkurv bestående af en sandwich, sodavand og en lille snack. Denne vil blive nydt undervejs i en pause. Du kan også medbringe din egen mad i en rygsæk.

 

Mød vores heste 

Vælg mellem vores tre dejlige heste, som alle er rolige.

  • Durøy er en sød lille pony, som er stille og rolig og elsker at blive redet.
  • Coka er en sød stor pony, som er lidt langsom, men gerne vil ud at ride.
  • Nadja er en ældre hest, som går fremad på tur uden at lade sig forstyrre og skræmme af omgivelserne.

 

Praktiske oplysninger 

  • Der er mulighed for gratis lån af ridehjelm i stalden. Husk praktisk påklædning. Ridning i shorts og åbne sko kan ikke anbefales.
  • Billetter skal bookes senest 48 timer før aktiviteten.

 

Pris og bestilling

  • Pris pr. person (1 time); 275.- kr.
  • Pris pr. person (2 timer); 475.- kr.
  • Madkurv pr. person: 80,- kr.
  • Book her.

 

Forsikring og ansvar

Vilstrup Ungdoms- og Idrætsforenings rideklub er arrangør. Vi har ikke forsikring, der dækker personskade under turridning eller anden omgang med hesten. Vi opfordrer derfor alle ryttere til at have en fritidsulykkesforsikring. Ved uansvarlig opførsel og bevidst skade på hest eller udstyr stilles bruger til ansvar.

PRINT Kort
Find vej til Ridetur i skøn natur
Indtast din adresse og få vist ruten til Ridetur i skøn natur
Vis rute
Information
Ravnsborgvej 14
6100 Haderslev
5361 9084
Galleri
Ridetur i skøn natur