Geocaching i Haderslevs natur

Geocaching er en aktiv og involverende oplevelse for hele familien, hvor I samtidig kan nyde Haderslevs smukke natur. Det kan beskrives som en moderne form for skattejagt, der foregår med en GPS eller smartphone i hånden, hvor du via nogle koordinater skal finde gemte skatte, også kaldet "caches". Der er placeret ca. 20 caches i Haderslev på lokationer med en smuk natur og spændende historie.

 

Forsynet med en smartphone eller en GPS og passende påklædning finder man frem til skattene, som indeholder information om stedet, en lille ting og en logbog. Her kan I vælge at bytte tingen ud med noget I selv medbringer samt skrive en lille hilsen i logbogen til de næste skattejægere.

 

Skatte og koordinater kan findes via appen Geocaching eller på geocaching.com, hvor skattejægere fra hele Verden kan finde nye skatte.

 

PRINT Kort
Find vej til Geocaching i Haderslevs natur
Indtast din adresse og få vist ruten til Geocaching i Haderslevs natur
Vis rute
Information
VisitHaderslev
Bispebroen 3
6100 Haderslev
+45 7354 5630
Galleri
Geocaching i Haderslevs natur